Hvert år bliver cirka 77.000 personer i Danmark udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet i 2018. Som det fremgår af skemaet, er det oftest kvinder, der bliver chikaneret, men det kan også ske for mænd.
Unge under 18 år er ikke blevet spurgt i forbindelse med undersøgelsen, men der er en tydelig tendens til, at risikoen for at blive udsat for seksuel chikane er størst for de yngre medarbejdere.
Læs mere om undersøgelsen her.
Hvad er seksuel chikane?
Ligebehandlingsloven skal sikre, at mænd og kvinder i den erhvervsaktive del af befolkningen ikke forskelsbehandles. Loven siger, at alle former for chikane, som retter sig mod personens køn, er udtryk for forskelsbehandling og derfor forbud.
Om sexchikane står der i §1, stk. 6: ’Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima'. Se Ligebehandlingsloven.
Eksempler på seksuel chikane på jobbet:
- Uønskede berøringer.
- Uønskede opfordringer til sex.
- Sjofle vittigheder og kommentarer.
- Uvedkommende spørgsmål om seksuelle emner.
- Visning af pornografisk materiale.
Hvad er uønsket seksuel opmærksomhed?
Uønsket seksuel opmærksomhed behøver ikke at tage form af egentlig chikane. Det kan være andre typer af henvendelser og handlinger på jobbet, som den ene part ikke ønsker. Det kan både være verbale eller non-verbale udtryk som fx at stirre. De krænkende handlinger kan også komme i digital form, fx i en mail, på en sms eller via et foto.
Uønsket seksuel opmærksomhed bliver ofte pakket ind i ”sjove” bemærkninger eller vittigheder med seksuelle undertoner. Det kan også være mere direkte i form af upassende blikke og nærgående kommentarer til udseendet. Dette kan virke lige så stødende og grænseoverskridende som fysiske handlinger.
Arbejdsgiveren skal forebygge
I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø står der i § 22: ”Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til krænkende handlinger”. Se Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Sådan kan I forebygge
Det kan være forskelligt fra person til person, fra situation til situation og fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der opleves som acceptable omgangsformer, og hvad der opleves som seksuel chikane.
Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har udarbejdet en fælles pjece med gode råd til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen.
Det handler først og fremmest om, at ledelsen er tydelig om, at seksuel chikane ikke kan accepteres. Det kan følges op af klare retningslinjer og en åben dialog, som gør det muligt at sige fra - også hvis man er ung og ny på jobbet.
Pjecen har desuden gode råd til, hvordan man kan ruste medarbejderne mod chikane fra borgere/kunder. Det handler bl.a. om at give en god instruktion og at tilrettelægge arbejdet, så ingen er alene i situationer, som kan give en risiko.
