Generel vurdering af unges sikkerhed i forbindelse med APV
Når arbejdspladsen beskæftiger unge under 18 år, stiller det særlige krav til arbejdspladsvurderingen (APV).
I skal som arbejdsgiver og AMO særskilt vurdere de risici, som de unge kan blive udsat for i arbejdet under hensyn til den unges
begrænsede erfaring og viden om, hvad der kan være farligt
fysiske og psykiske udvikling.
APV’en skal have særligt fokus på
fysiske, biologiske, kemiske og psykosociale påvirkninger – på kort og lang sigt
arbejde eller udsættelse for kemi, der kræver en supplerende kemisk risikovurdering.
I skal udarbejde en APV mindst hvert tredje år og hver gang, der sker ændring i arbejdsforholdene, der kan påvirke arbejdsmiljøet.
Udover APV-processen skal I foretage en konkret risikovurdering for den enkelte unge, inden arbejdet udføres.
Læs mere om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Regler om unges arbejde med maskiner og kemi
Udover APV’en skal I specifikt vurdere, om den unge kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med maskiner eller kemiske stoffer og materialer.
Maskiner er i denne sammenhæng alle former for maskiner, tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser.
Det er arbejdsgivers ansvar at risikovurderingen foretages med inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen. Hvis I ikke har en arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte inddrages. Det kan også være nødvendigt at inddrage den unge for at kunne vurdere enkelte punkter.
Risikovurdering i syv punkter
Før en ung starter med at arbejde med maskiner eller kemi, skal I foretage en konkret og individuel risikovurdering i syv punkter.
Klik på overskrifterne nedenfor se, hvad I skal vurdere, hvordan I kan gøre det, og hvilke undtagelser der gælder.
1) De farlige egenskaber ved det tekniske hjælpemiddel, anlægget eller arbejdsprocessen, herunder overvejelser om utilgængeligheden af de bevægelige og bearbejdende dele under drift.
2) Omgivelserne ved arbejdets udførelse.
3) Ulykkesrisici ved beskæftigelse med og i omgivelserne ved de pågældende tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser.
4) Den unges erfaring og uddannelse.
5) Den unges evne til at kunne genkende og undgå risici på grund af utilstrækkelig opmærksomhed og bevidsthed om risici og sikkerhed.
6) Den unges fysiske og psykiske kapacitet til at betjene de pågældende tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser.
7) Forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes, for at de pågældende tekniske hjælpe-midler, anlæg eller arbejdsprocesser kan betjenes forsvarligt af den unge.
1) De farlige egenskaber ved det konkrete stof eller materiale, herunder overvejelser om forsvarligt omfang og varighed af den unges udsættelse for det pågældende stof eller materiale.
2) Omgivelserne ved arbejdets udførelse.
3) Ulykkesrisici ved beskæftigelse eller udsættelse for de pågældende stoffer, materialer og processer.
4) Den unges erfaring og uddannelse.
5) Den unges evne til at kunne genkende og undgå risici på grund af utilstrækkelig opmærksomhed og bevidsthed om risici og sikkerhed.
6) Den unges fysiske og psykiske kapacitet til at beskæftiges med eller på anden måde omgås de pågældende stoffer, materialer og processer.
7) Behov for særlige værnemidler, eller andre særlige forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for, at den unge kan beskæftiges forsvarligt med stoffet, materialet eller processen.
1. Fare eller Farlige egenskaber: Hvor farlig er arbejdsprocessen, maskinen eller kemikaliet og den eksponering, den unge kan komme ud for? Kan den unge komme i kontakt med bevægelige eller skærende dele? Tjek om eventuelle kemikalier er omfattet af forbuddet i bilag 2.
2. Omgivelser: Er der for eksempel orden og plads omkring arbejdsstedet, og er det fri for kørende trafik?
3. Ulykkesrisici: Hvad er de konkrete farer for at skære sig, komme i klemme, få ætsninger og så videre?
4. Erfaring og uddannelse: Er der for eksempel krav om uddannelse til den tekniske arbejdsproces? Har den unge prøvet noget lignende før?
5. Bevidsthed om risiko: Forstår den unge hvilke farer, der er ved arbejdet? Og kan vedkommende bevare koncentrationen?
6. Kapacitet: Er den unge fysisk og psykisk moden nok til opgaven? Kan den unge for eksempel huske instrukser? Er vedkommende modig nok til at spørge om hjælp ved tvivlsspørgsmål?
7. Forebyggelse: Er der brug for skærme, værnemidler eller opsyn af en person over 18? Er der kolleger tæt på, der kan hjælpe den unge?
Spørgsmålene er ikke udtømmende, men til inspiration. Som arbejdsgiver og arbejdsmiljøorganisation skal I på denne baggrund vurdere, om det skal være tilladt for den unge at arbejde med maskinen eller stoffet.
Det kan være nødvendigt for den korrekte vurdering at inddrage den unge.
Arbejdstilsynet kan vurdere, at arbejdet er åbenlyst farligt for den unge, selvom arbejdsgiveren har givet tilladelse til arbejdet.
Arbejdstilsynet har lavet et værktøj til risikovurderingen for unge, som I finder her.
I skal ikke lave risikovurdering efter de syv punkter, hvis arbejdet indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse eller erhvervsgrunduddannelse, som der er fastsat eller reguleret i henhold til lov. For eksempel lærlingeuddannelser. Det samme gælder færdiguddannede.
OBS: Unge under 18 år må aldrig udføre et arbejde, hvis der er fare for eksplosion, høje lufttryk, kvælningsfare i iltfattig atmosfære eller håndtering af udstyr til komprimerede/flydende/opløste gasser. Heller ikke under eller efter deres uddannelse.
Reglerne er nærmere defineret i §33 i ungebekendtgørelsen.
Der er ikke krav om en skriftlig risikovurdering af de unges arbejde med maskiner og kemikalier. Arbejdsgiveren skal dog kunne sandsynliggøre, at risikovurderingen har fundet sted.
Det betyder, at I skal kunne forklare, hvordan I har vurderet opgaven og den unges evner i forhold til de syv lovpligtige punkter. For eksempel over for Arbejdstilsynet.
Yderligere om unges brug af maskiner
Det er jeres konkrete vurdering af den unge, arbejdsprocessen og maskinen, der afgør, om den unge må bruge maskinen. Unge må dog aldrig arbejde under forhold, hvor tempoet bestemmes af en maskine, og som indebærer akkordarbejde. Det står i Bekendtgørelsen om unges arbejde, §13.
Unge må kun arbejde med nogle kemikalier og stoffer
For kemikalier og skadelige stoffer gælder en forbudsliste, som fremgår af bilag 2 i Bekendtgørelsen om unges arbejde.
Hvis et stof står på listen, må de unge ikke arbejde med det. For alle andre stoffer skal I lave ovennævnte risikovurdering.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan tilføje nye stoffer til listen samt give dispensation, hvis en ung har gennemgået en godkendt uddannelse. Læs mere i Bekendtgørelse om unges arbejde §42.
For unge, der er fyldt 14 år og er i praktik, er der en enkelt undtagelse fra forbudslisten, som betyder, at de godt må lære at svejse, hvis I vurderer, det er forsvarligt efter risikovurderingen.
Regler om svejsning finder I her:
Bekendtgørelse om unges arbejde, §34 stk. 3: Unge, der er fyldt 14 år, og som er under praktik m.v. er undtaget bilag 2, punkt 2, for så vidt angår svejsning.
Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser §14: Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 8, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.
Læs alt om reglerne for unge i praktik på Arbejdstilsynets hjemmeside.
