Må jeg arbejde med maskiner?

Må jeg arbejde med maskiner?

Børn under 15 år

Børn under 15 år, og unge der ikke har afsluttet 9. klasse, må slet ikke arbejde med maskiner.

Unge mellem 15 og 18 år

Denne aldersgruppe må ikke arbejde med farlige maskiner. Eksempelvis må unge under 18 år ikke arbejde med:

  • Maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, klippe- og skæremaskiner, fræsere, drejebænke til metal, pålægsmaskiner og boremaskiner.
  • Maskiner med åbne valser eller snegle, som fx offset trykkemaskiner, strygeruller til tøj og snegletransportører.
  • Motorkædesave, motorrydningssave, buskryddere og motorhækklippere.
  • Maskinelt drevne løfteanordninger eller transportører.
  • Elevatorer, som ikke er trykknapstyrede.
  • Kraner og andre løfteredskaber og spil, herunder løfteredskaber til brug for handicappede.
  • Udstyr til svejsning og flammebehandling.
  • Vibrationsbelastende håndværktøj.
  • Være førere og operatører for grave- og læssemaskiner.

 

Ovenstående nævner kun et udsnit af de maskiner, der er forbudte for 15-18 årige.