Artikel

Spænd hjelmen – om unges holdninger til risikoadfærd og arbejdsmiljø

helmet_redOpgørelser fra Arbejdstilsynet (AT) viser, at der er sket en stigning af antallet af arbejdsulykker blandt unge mellem 18 og 24 år. I 2008 kom 6454 unge i denne gruppe til skade på deres arbejde. Hvorfor denne stigning? Har unge en anden risikoadfærd end voksne, tager de flere risikobetonede chancer i arbejdslivet end voksne? Og hvilken holdning har unge til arbejdsmiljø?

I en pilotundersøgelse af unges holdninger til arbejdsmiljø og risikoadfærd i arbejdet er der sat fokus på netop disse spørgsmål. Spørgsmålene er relevante, fordi statistikkerne viser, at unge kommer til skade i langt højere grad en voksne på arbejdet. I en rapport beskriver Center for Ungdomsforskning resultaterne af pilotundersøgelsen ”Spænd hjelmen”.

I 2009 gennemførte forskergruppen interviews med unge fra 5 forskellige brancher: detailhandlen, industrien, hotel og restaurant, plejeområdet og bygge og anlæg. Herunder deltog følgende unge: kasseassistenter og butiksassistenter, smedelærlinge, kokkelærlinge, sosu-hjælperelever og elektrikerlærlinge.

Spænding og fascination
Rapporten tegner et billede af en gruppe meget forskellige unge, og man kan således ikke skære alle unge over en kam. Forskergruppen pointerer, at de unge egentlig ikke optræder mere uansvarligt og risikobetonet end de voksne, og at det er nogle komplekse forhold, der spiller ind.
På den ene side kan unges risikoadfærd være knyttet til en form for lyst eller fascination hos den enkelte. Det er tydeligst hos eletrikerlærlingene:

”Men det er det, at det er nogle kræfter, man ikke rigtig kan styre. Du ved, man rører lige ved det, og så bliver man kastet væk. Det er jo spændende på en måde, ik’, og så alligevel ved man godt, at det er farligt. Man tænker over det, og hvis man ikke gør det, er der også noget galt. Men det er spændende.”
Jesper, eletrikerlærling

Sociale og materielle forhold
På den anden side beskriver rapporten en hel række af materielle og sociale forhold på arbejdspladsen, som handler om de vilkår, de unge tager på sig og indordner sig under snarere end den unges individuelle lyst eller spændingsbehov. Det er vilkår, som er med til at legitimere eller endog fremprovokere de unges risikoadfærd. Det er for eksempel de unges underordnede placering i hierarkiet, særlige former for lærlingekultur, bundlinjetænkning eller tidseffektivitet.

De unge tilegner sig på den måde særlige former for risikokulturer gennem deres arbejde. Det foregår dels som en integreret del af det at ’mestre’ et fag og dels som en integreret del af de identitetsskabelsesprocesser, der er en del af de unges tilgang til arbejdet.
Det er altså både et spørgsmål om den enkelte unge og så de risikosituationer- og kulturer, som den unge befinder sig i på arbejdspladsen.

Unge og arbejdsmiljø
Det er sjældent, at de interviewede unge nævner selve ordet ’arbejdsmiljø’. Alligevel taler de stort set alle sammen om en lang række emner, der relaterer sig til arbejdsmiljø. Mange gange omtales arbejdsmiljøproblematikker med en dobbelthed, forstået på den måde, at sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel, både kan ses som noget, der begrænser risici, men i andre tilfælde opfatter de unge det som noget, der er unødvendigt og som virker unødigt begrænsende på deres adfærd på arbejdspladsen. Det gælder for eksempel sosu-hjælpereleven, der ikke kan lade en ældre borger falde, selv om hun ved det er forkert.

”Der var en jeg havde, hun faldt ude på badeværelset og jeg måtte ikke gribe hende. Men jeg kunne ikke lade være. Så jeg sagde bare ”hold fast” Og dér kunne jeg holde hende. Til sidst blev jeg nødt til at give slip, men trak hende stille og roligt ned. Så det lignede at hun var faldet.”
Latife, sosu-hjælperelev

Forskel på accept af risiko
Der er stor forskel på de unges accept af risiko i de forskellige brancher. Flere af sosu-hjælpereleverne giver udtryk for en accept af den risiko, der kan være i et omsorgsarbejde. Netop fordi der er tale om omsorgsarbejde, kan de arbejdsmiljømæssige begrænsninger i adfæren være ”forstyrrende” i forhold til den meningsfuldhed, der ligger i at yde direkte omsorg for andre mennesker.
Elektriker- og smedelærlingene derimod tager afstand fra at bevæge sig rundt på en byggeplads uden sikkerhedshjelm.

Køn og kollegiale fællesskaber er af stor betydning
Den risikoadfærd rapporten beskriver kobler sig i høj grad til de kollegiale fællesskaber, som de unge indgår i på deres arbejdspladser. Det er en interessant pointe, at holdning til risikoadfærd ikke knytter sig til en særlig ungdomskultur, men til de arbejdsfællesskaber og sikkerhedskulturer, der eksisterer, hvor de unge arbejder.

Og så er der en forskel mellem kønnene. Arbejdet på kvindedominerede arbejdspladser opfattes tilsyneladende som mindre risikobetonet end arbejde på mandedominerede arbejdspladser. De unge kvinder, der deltog i interviews, var mindre tilbøjelige til at fokusere på risici og risikoadfærd i deres arbejde end de unge mænd. Forskergruppen peger på, at dette muligvis skal ses i lyset af de identitetsdannelsesprocesser, de unge er i gang med. For drenge er det at tale om risici og risikoadfærd muligvis noget, der i højere grad bidrager positivt til deres selvfremstilling, end det gør for pigerne.

At gøre ”det rigtige”
De materielle og kulturelle vilkår på arbejdspladsen påvirker de unge i begge retninger. Både i retning af risikobetonet adfærd og i retning af sikker adfærd og omtanke. Rapporten konkluderer, at unges holdninger til sikkerhed og risikoadfærd ofte er spændt ud mellem flere modsatrettede logikker og vilkår, der tilsyneladende trækker dem i begge retninger.

Disse vilkår lever ældre medarbejdere typisk også under. Når de så er de unge, der træder frem i statistikkerne, kan det være fordi, de ofte vil være i gang med at tilegne sig det fag, den faglighed og den arbejdskultur, der er der, hvor de er ansatte. De kan derfor være mere opsatte på at gøre ”det rigtige”. Og ”det rigtige” er her ikke altid det sikkerhedsmæssige mest forsvarlige.

Betyder krisetiderne noget for accepten af risici?
Afslutningsvis henviser rapporten til de eventuelt ændrede arbejdsforhold den nuværende økonomiske krise har medført. For er de unge særligt udsatte i krisetider, hvor bundlinje og tidseffektivisering på arbejdspladserne kan lægge ekstra pres på den unges arbejdskraft?

Tidligere har unge i høj grad gået deres vej ”når luften i bageriet ikke passede dem”. Men med mangel på lærerpladser og nye arbejdspladser kan det måske være sværere at ”stemme med benene”.

Fakta
Center for Ungdomsforskning er en selvstændig forskningsenhed placeret under DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole).