Forebyg Ulykker

Forebyg Ulykker

 

Bliv god til at forebygge og undgå at komme til skade på jobbet. En ulykke eller en nærved-ulykke på arbejdet skyldes ofte flere lag af samspillende faktorer.

BFA Service-Turisme har udviklet sitet Forebyg Ulykker, hvor der er samlet en række værktøjer, temasider, film og kampagnematerialer om forebyggelse af ulykker målrettet arbejdspladser inden for service og turisme. Det meget omfattende materiale kan bruges til inspiration, vejledning og instruktion af ansatte samt til arbejdsmiljøundervisning.

Se sitet her: https://bfa-service.dk/forebygulykker

I filmen ”Hvorfor? hvorfor? hvorfor?” oplever man, hvordan eks. sikkerhedskultur kan spille sammen med tilfældige hændelser.

Risikoen for at komme ud for en ulykke er langt større, når man er nyansat eller ung. Den problemstilling tager filmen ”Første dag på arbejde” udgangspunkt i.

Begge film udspiller sig på et teater, men kunne lige så godt foregå på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Der er en overraskende sammenhæng mellem de to film, men det skal ikke røbes her.

 

Når der sker en nærvedulykke på arbejde, bør man finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde kan man forebygge, at noget lignende sker igen, måske med en alvorlig ulykke til følge. BFA´et har derfor udviklet en række værktøjer til registrering og analyse af ulykker og nærvedulykker.

Værktøjerne er forskellige fra branche til branche, og man kan hente dem elektronisk og få vejledning og inspiration til, hvordan de bruges i praksis. Der er værktøjer til følgende brancher: Ejendomsservice, Forsvar, Hotel og restauration, Kloak og renseanlæg, Politi og fængsler, Rengøring, Vagt og sikkerhed, Vaskeri og renseri.

 

Der er korte instruktionsfilm om adgangsveje, maskiner, stiger, trapper, glatte gulve m.m.

Filmene er delt op efter branche og målrettet tjenere, ejendomsfunktionærer, rengøringsassistenter, vagter og køkkenpersonale.

Man finder også tre korte film om sikkerhedskultur med stuntman Deni Jordan. Filmene sætter fokus på bl.a. at sætte sikkerheden først, arbejde systematisk med sikkerhed og foretage sikkerhedsrunderinger.

 

Animationsfilm og baggrundsviden om mænds forhold til sikkerhedskultur, særligt betydningen af rollemodeller, vidensdeling, mandsidealer og omverdenenens forventninger.

Læs mere her: erdusikkermand.dk

 

Endelig er der fire tv-spots fra DR OBS og sociale medier, der sætter fokus på sikkerheden for bl.a. vinduespudsere, tjenere, livreddere og køkkenpersonale.

 

 

UDDANNELSESRETNING
Erhvervsgrunduddannelsen, Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Pbe Produktionsskoleforløb, Tekniske erhvervsuddannelser, Teknologi, byggeri og transport, Unge med særlige behov