Film og arbejdsmateriale om sexchikane

Film og arbejdsmateriale om sexchikane

BFA-Service har lanceret fire korte film og et arbejdsmateriale, som kan sætte en dialog i gang på arbejdspladsen og hjælpe med det videre arbejde i praksis.

Filmene foregår forskellige steder: På en bar, på et hotel, i et fængsel og i militæret. Brancherne er tilfældigt valgt, og filmene kunne i princippet foregå hvor som helst.

Titlerne på de fire film er ”Bare en kompliment”, ”Plads til lidt sjov”, ”Vi mener ikke noget med det” og ”Det er da uskyldigt”, og de har ”Snerperi eller sexchikane” som fælles overskrift. Til hver film er der en række spørgsmål, der kan bruges til at diskutere, hvornår der er tale om sexchikane, hvordan man siger fra, og hvad man kan gøre for at forebygge uønskede situationer.

Herudover er der afsnit om krænkelse af værdighed og faktaark med gode råd om forebyggelse.

 

 

 

UDDANNELSESRETNING
Alle