Artikel

Ny kampagne og faktaark om ulykker fra BAR Transport

”Husk, det er professionelt at arbejde sikkert” lyder det fra BAR Transports logomand, som har en advarselstrekant som krop og hjertet på rette sted.

”Husk! Det er ofte tilfældigheder, der afgør, om det er en ”nær-ved-ulykke”, en ulykke med alvorlig personskade eller i værste fald en ansat, der mister livet. Tag ikke chancer, det er professionelt at arbejde sikkert” lyder teksten fra ulykkeskampagnen, der foruden faktaark også inkluderer radiospot.

Der sker fortsat mange ulykker i transportbrancher. Hvert år kommer 250 ansatte ud for en alvorlig ulykke, og 4 – 5 mister livet ifølge Arbejdstilsynet.

Til at hjælpe virksomhederne i deres forebyggende arbejde har BAR Transport udarbejdet en række faktaark, som kan bruges i dialogen internt i virksomhederne og ved arbejdet i arbejdsmiljøorganisationerne.

Faktaarkene handler om typiske ulykker og har overskrifterne: Godsstatistik, Brug altid sikkerhedssele, når du kører bil, Brug sikkerhedsfodtøj, Fald og snublen – ind og ud af lastbilen – op og ned fra ladet, Fald og snublen i samme niveau ved af- og pålæsning, Læssebagsmækken bryder sammen, Husk at sikre dit gods – tænk over placering på læssebagsmækken(liften), Når du kører med styrtbøjle eller med åbne døre – brug sikkerhedssele.

Se mere her: www.bartransportogengros.dk