Artikel

Mere arbejdsmiljø i undervisningen på en ny og sjov måde!

mobilhaandBrug mobiltelefonen på en motiverende og faglig måde – send dine erhvervsuddannelseselever af sted på spændende missioner om arbejdsmiljø, sociale kompetencer og faglig udvikling.   

”SikkerJobstart” er en undervisnings-app, som har til formål at integrere arbejdsmiljø, herunder personlige og faglige kompetencer, i undervisningen på en ny og spændende måde.

”SikkerJobstart” er udviklet af BAR Service og består af en missions-app til eleverne og et ”cockpit” til underviseren. Eleverne får små opgaver – missioner – som de løser og dokumenterer med fotos eller links. Appen kan bruges på de mest gængse mobiltelefoner og indeholder ca. 60 missioner, som både er generelle, dvs. at de kan anvendes af alle fagindgange, og specifikke missioner rettet mod et bestemt fag. I første omgang se der sat fokus på uddannelserne: Frisør, Gastronom og Tjener, men hen ad vejen kommer der flere faggrupper på.

Hvis man som underviser ønsker at gøre brug af den gratis undervisnings-app, skal man sende en mail til Maria Glargaard (mg@bar-service.net) og oplyse følgende: 1. Fornavn og efternavn 2. UNI-Login brugernavn. Herefter vil man blive oprettet som bruger og få mere information via mail om, hvordan man kommer i gang med at bruge appen.

Medio april er der 66 undervisere og deres klasser tilmeldt ”SikkerJobstart”.