Artikel

Bevar ryggen – nyt værktøj til transportbranchen med instruktion i god løfteteknik

BAR Transport har fået en gammel ræv i branchen – bedre kendt som “Kasse-Bent” (alias Viggo Sommer) til at se filmene, som er en del af værktøjet, igennem og kommentere dem.

Værktøjet består af film (i 2 versioner), instruktionsark og powerpoint samt baggrundsmaterialer. Det hele kan ses og downloades på www.bevarryggen.dk

Idéen er, at filmene og instruktionsarkene supplerer hinanden, men de kan også bruges hver for sig.
Værktøjet kan bruges til medarbejdermøder, ved introduktion af nye medarbejdere og temamøder for arbejdsmiljøorganisationen – eller som e-learning.

Der er udviklet følgende situationer: Løft af kasser, der står højt – Løft af kasser fra gulv – Brug af sækkevogn – Flytning af høje emner – Løft af tunge kasser fra gulv – Løft af tunge og besværlige emner – Brug af palleløfter – Flytning af tunge og lange emner.

Der er 2 versioner af alle filmene – en mere traditionel og en, hvor den traditionelle er suppleret med humoristiske kommentarer af ”Kasse-Bent”- en ældre herre, der har tidligere har ”taget godt fra”, men nu har ondt i ryggen. Kasse-Bent bliver spillet af Viggo Sommer. Den sidste version er udarbejdet for at skabe mere opmærksomhed om løfteteknik.
Materialet bliver udgivet på dvd, men kan også downloades fra hjemmesiden.