Sitemap Om portalen Om BAR ArbejdsgiverForælderUng
Dilemmaspil i
undervisningen

Branchearbejdsmiljørådne har udviklet fem interaktive spil om unge og arbejdsmiljø. Spillene, der er er lavet til undervisningsbrug, stiller eleverne overfor en række dilemmaer, de unge vil møde i deres arbejdsliv. Eleverne bliver sat i en række forskellige situationer og skal forholde sig aktivt til, hvordan de selv vil handle, hvis de bliver sat i en lignende situation. Spillene er udviklet i samarbejde med et brugerpanel bestående af undervisere og elever, og dilemmaerne er skrevet i et hverdagssprog som eleverne kan forholde sig til. 
 

Hvordan bruges dilemmaspillene?

Spillene kan bruges på flere forskellige måder. Gør eksempelvis som beskrevet her.
 

Book skolens computerrum og lad hver elev spille et par spil på egen hånd. Hvert spil tager ca. 3-5. minutter.

Vælg ét spil som alle elever skal spille – eksempelvis om omgangstone eller ulykker. For dette spil skal eleverne printe deres scoreboard, som er den side, der giver uddybende forklaringer på de enkelte dilemmaer. Scoreboardet forklarer hvad der er rigtigt og forkert set fra et arbejdsmiljø-perspektiv.

 
Tag nu en klassediskussion med udgangspunkt i elevernes scoreboards. Gennemgå de enkelte dilemmaer – og sammenhold elevernes forskellige svar med forklaringerne i scorboardet.

 
Hvis underviseren ønsker supplerende eller uddybende materialer i forbindelse med klassediskussionen, anbefales det at bruge materialebasen her på portalen. Gå ind i udvidet søgning og find flere materialer.  Søg evt. på mere branchespecifikt materiale eller supplerende oplysninger om spillets tema.


Spillet og den efterfølgende klassediskussion kan gennemføres på en lektion på 45 minutter.


Hvis skolen ikke har et computerrum til rådighed, kan man bede eleverne om at spille et spil hjemmefra og herefter medbringe deres scoreboard til klasseundervisningen. 
 

Hvem er målgruppen?

Målgruppen er alle elever i folkeskolens ældste klasser, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Spillene er ikke målrettet folkeskolens mindste klasser, de henvises til spillet ArMi.
 

Hvilke temaer belyses?

  • Instruktion og oplæring
  • Arbejdstid
  • Alenearbejde
  • Omgangstone
  • Fare og ulykker

 

Se mere: