De seneste statistikker fra Eurostat viser, at mens forekomsten af ulykker er faldende for arbejdstagere mellem 25 og 64 år, stiger den desværre for de unge 15 – 24-årige. Dette var i fokus på en konference i juni 2011, afholdt af EuroSafe i samarbejde med EU Kommissionen.

Mere end en halv million unge arbejdere kommer ud for arbejdsulykker hvert år. Arbejdsulykker forekommer oftere hos mænd, yngre arbejdstagere og hos unge med et lavt uddannelsesniveau. Ulykkerne sker hyppigst indenfor byggeri, industri og landbrug.

Antagelsen er, at unge arbejdstagere er mere sårbare på arbejdspladsen på grund af deres manglende erfaring og fysiske og psykiske umodenhed. De er modtagelige for gruppepres og har ofte en urealistisk opfattelse af risiko. De er ivrige efter at behage, og derfor er mindre tilbøjelige til at sætte spørgsmålstegn ved forskellige arbejdsgange.

Det er afgørende for unge arbejdstagere, at de har kendskab til arbejdsmiljø og har holdninger og engagement i forhold til deres egen sikkerhed.

Dette var emnet for en workshop, som blev modereret af Jill Joyce fra det engelske IOSH (Institution of Occupational Safety and Health).

Sarah Copsey (EU-OSHA, Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen) anbefalede yderligere fokus på, hvordan man kan forebygge risici for unge arbejdstagere. Sarah henviste til forskellige europæiske initiativer, bl.a.

- ældre lærlinge udveksler erfaringer med unge lærlinge om risikovurdering

- studerende på en landbrugsskole foreslår praktiske løsninger på problemer fra det virkelige liv,

- et partnerskab mellem et vikarbureau, et selskab og en stor forsikringsselskab resulterer i et fælles sikkerheds-charter, herefter udvikler unge arbejdstagere et interaktivt træningsværktøj.

- et skoles holistiske tilgang til arbejdsmiljø (”whole school approach”)

Linda Miller (Institute for Employment Studies) fortalte, hvordan arbejdsmiljøundervisning, fokus på måde at organisere arbejdet på samt individuelle forskelle har en indvirkning unge arbejdstageres risiko for at komme ud for en arbejdsulykke.

Fra forskning ved man, at det ikke kun handler om kvaliteten af undervisningen/læringen om arbejdsmiljø, men også om arbejdspladskulturen, kvaliteten af ​​tilsyn samt individuelle forskelle, fx den enkeltes samvittighedsfuldhed. Unge lærlinge og studerende er mere tilbøjelige til at anvende oplysninger, de ser som relevante, så jo tættere undervisningen kommer på ”det virkelige liv” (branchespecifikt), jo bedre resultat kommer der ud af undervisningen/læringen.

Susanne Ulk (repræsentant fra branchearbejdsmiljørådene og Danske Underviserorganisationers Samråd) beskrev et dansk eksempel på forebyggelse via undervisning, nemlig webportalen www.ungmedjob.dk, som indeholder informationer om arbejdsmiljø til unge, deres forældre, deres arbejdsgivere og deres undervisere.

Unge afsnittet indeholder fem tematiske dilemmaspil for at hjælpe unge til en forståelse af risiko. Til underviserne er der idéer til undervisningsforløb og beskrivelser af undervisningsmaterialer.

Workshopdeltagerne diskuterede de tre oplæg og sammenlignede det med, hvad der sker i deres egne lande, og om der var mulighed for at overføre de skitserede eksempler mellem landene.

Man anbefalede EU Kommissionen at støtte arbejdet mellem landene med at dele gode erfaringer med ulykkesforebyggelse og arbejdsmiljøundervisning. Man ønskede herudover at få indsamlet mere detaljerede data omkring omstændighederne ved de forskellige arbejdsulykker for børn og unge, såvel lærlinge som ungarbejdere og fritidsjobbere. På den måde kan man bedre målrette selve forebyggelseselementet.

En fuldstændig rapport er tilgængelig på: 3. europæiske konference om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed .