Med overgangen fra den tidligere Ar*Mi journal til det nye elektroniske nyhedsbrev, er det oplagt at se lidt tilbage på, hvordan arbejdsmiljøundervisningen har foregået og hvilken betydning den har haft. Kenneth Johansen var derfor på besøg på Arbejdsmiljøsekretariatet til en snak om det at være elevsikkerhedsrepræsentant, da han gik i folkeskole.

Kenneth Johansen er i dag 22 år og arbejder som blomstersælger på Grønttorvet i København. Efter folkeskolen har han taget et år på handelsskolen og har derefter været tre år i lære i Super Best. Kenneth gik i folkeskole på Lynghøjskolen i Roskilde Kommune, hvor han var medlem af elevrådet. Da Lone Adler, en lærer på skolen, præsenterede EDISO-projektet (Elevernes Inddragelse I Sikkerheds-Organisationen), var han ikke i tvivl om, at han gerne ville være elevernes sikkerhedsrepræsentant. Lynghøj Skolen var en af de første skoler, der indførte, at eleverne skulle inddrages i sikkerhedsarbejdet. Kenneth var elevsikkerhedsrepræsentant i to år fra 1997-1999.

Hvad betød det for dig dengang at være med i EDISO projektet?

I skolen var jeg ikke særlig god til sproglige fag, og jeg var egentlig slet ikke interesseret i at gå i skole. Men selv om jeg ikke var den store sproglige nørd, kunne jeg godt noget alligevel. Med EDISO var jeg rundt i de fleste klasser og fortælle om projektet, og jeg var med til at gennemgå alle skolens lokaler sammen med nogle af de andre elever. Det giver noget respekt at turde stille sig op over for en hel flok og holde et foredrag.

Og så var det rigtig rigtig spændende at være med. Især fordi vi var de første. Lone Adler og jeg var med til interne møder i Roskilde kommune for at snakke om de fælles problemstillinger. Jeg var også med til at starte et lignende projekt op på en skole i en anden kommune. På den måde var jeg med til at ”sælge” ideen videre, og det var spændende.

Så EDISO-projektet havde en vigtig funktion?

Ja, helt sikkert. Det er også typisk, at det ikke kører mere, selv om der nok er en eller anden god grund til det. Jeg oplevede, at eleverne var meget glade for det arbejde, vi lavede. Det var spændende at gennemgå skolen for at se, hvad der kunne gøres bedre. Det duer ikke, at det kun er pedellen, der går rundt og finder fejl. Tit lægger eleverne mærke til nogle helt andre ting. Og de er ofte også mere kritiske end for eksempel lærerne. Jeg kan huske, at vi for eksempel fandt ud af, at vores udsugningsanlæg ikke fungerede. Det var noget med, at der kom støv ind i klasselokalerne, når det blæste udenfor. Det blev straks rettet, da der blev gjort opmærksom på det. Der var også nogle elever, der fandt søm, der stak ud fra nogle skabe. Det kan jo godt være farligt at rive sig på sådan nogle. Så det var rigtig godt, at det blev ordnet.

Følte I, at I blev taget alvorligt?

Både og. Nok mest i starten hvor vi var rundt i alle lokalerne. Vi delte spørgeskemaer ud og sådan. Senere var der nogle af lærerne, der stillede sig på bagbenene, hvis man påpegede nogle ting, som de syntes var småting. Vi fik blandt andet gennemført, at man altid skulle gå to og to med bogkassen til biblioteket. Sådan en kasse med 23 bøger kan altså godt være ret tung. Det var der nogle af lærerne for de ældste klasser der ikke var så glade for. Men det var eleverne.

Jeg kan også huske, at vi fik et kursus i løft, bevægelser og siddestillinger. Det gik eleverne meget op i. De syntes, det var rart at lære sådan nogle ting.

Har det betydning for dig i dag, at du var med i EDISO?

Ikke en skid… Eller det vil sige, jeg tænker faktisk tit på den der tegning, som viser, at hvis man løfter 10 kg forkert så belaster man rygsøjlen med meget mere end 10 kg, 100 kg måske. Ej, det kan jeg ikke lige huske. Men tegningen tænker jeg faktisk tit på.

Jeg synes, jeg har glemt meget af det, vi lærte. Jeg synes ikke, der er blevet fulgt godt nok op på det senere i uddannelsessystemet. Det er vigtigt, at børn og unge har arbejdsmiljøundervisning hele vejen rundt. De fleste mennesker ville nok kunne holde fem år mere, hvis de vidste noget mere og var bedre informeret. Men jeg tror, det er vigtigt, at man starter tidligt. At man begynder allerede i de små klasser. For eksempel laver en årlig temauge, for så kan eleverne huske hvad det går ud på.

Vil det sige, at du ikke bruger noget af det, du lærte dengang?

Da jeg skulle starte på mit nuværende arbejde, som er natarbejde, tænkte jeg faktisk over, at jeg havde læst, hvor farligt det kunne være i forhold til øget risiko for alt muligt. Kræft for eksempel. Ja, det var noget, jeg kunne huske fra dengang.

Og så har jeg for resten også lige bedt om nogle nye måtter ude på arbejdet, fordi vi står på cementgulve. Jeg kan huske, at der var noget med, at man ikke må stå direkte på sådan nogle gulve, men man skal have et lag imellem. Så nu får vi nye måtter.

Tja, jo jeg bruger jo egentlig nok en del af det, jeg lærte dengang. Det er nok bare mere ubevidst, end jeg lige troede!

Kunne du forestille dig at blive sikkerhedsrepræsentant på din arbejdsplads eller på en kommende arbejdsplads?

Sagtens! Det er vigtigt, at der er nogle, der har styr på reglerne. Man kan redde eller hjælpe mange af sine kolleger ved at vide noget om, hvad man skal gøre. Det er vigtigt, at der er nogen, der er inde i stoffet og på den måde kan hjælpe de andre. Sådan var det også med EDISO. Nogle gange når der er nogle problemer, ved man ikke, hvor man skal gå hen med dem. Jeg oplevede, at med EDISO fik eleverne en repræsentant, de kunne henvende sig til. EDISO var et godt projekt fordi det medførte et fokus på arbejdsmiljø, som man ellers ikke lærer ret meget om i folkeskolen.