Sitemap Om portalen Om BAR ArbejdsgiverForælderUng
Hvad er fælles for
hvidløg, skolekridt, gæt og grimasser og tøjklemmer?

Dette spørgsmål var titlen på et kursus for vejledere, som UUV (Ungdommens UddannelsesVejledning) Køge Bugt afholdt i uge 43 - den europæiske arbejdsmiljøuge.


Efter kurset var kursisterne var ikke tvivl om svaret på spørgsmålet i kursustitlen: Arbejdsmiljøundervisning!

I løbet af eftermiddagen på UUV’s center kom deltagerne igennem praktiske opgaver på seks ”værksteder”, hvis indhold var lige til at tage med ud og bruge i faget ”Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering” (UEA, folkeskolelovens § 7).

  • Napo: Den gennemgående figur i EU Arbejdsmiljøagenturets materialer til brug i EU-arbejdsmiljøugen uge 43, med hovedvægt på 13 film samt helt nyt undervisningsmateriale til mellemklassetrinnet (kan downloades fra nettet, se opslag i dette nyhedsbrev)
  • Undervisningsmiljø: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)´s hjemmeside www.dcum.dk samt undervisningsmateriale til grundskolen med tegninger som oplæg til klassedrøftelser om undervisningsmiljø
  • Ar & Mi: Ar & Mi´s hjemmeside www.armi.dk med aktiverende øvelser til de små elever samt de tre materialesæt "Ar & Mi i skole", "Ar & Mi og Troldeskolen og "Tre nye historier om Ar & Mi"
  • ungmedjob.dk: Branchearbejdsmiljørådenes fælles hjemmeside www.ungmedjob.dk, med dilemmaspil til eleverne og beskrivelser af undervisningsmaterialer til undervisere på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau
  • Ny i Job: Undervisningsmaterialesæt med film, bøger og plakater om unges forberedelse til arbejdslivet
  • Job uden Skader: Omfattende materialesæt til 7. - 8. klassetrin med oplæg og materialer til arbejdsmiljøundervisning i 4 værksteder: Ergonomi, farlige stoffer, støj og psykisk arbejdsmiljø

Se mere om kurset og andre kurser på www.arogmi.dk eller www.uuv.dk



Se mere: