Sitemap Om portalen Om BAR ArbejdsgiverForælderUng
Blåstempling af ungmedjob.dk
ved EU konference til juni

Til juni bliver www.ungmedjob.dk ”blåstemplet” i EU regi ved ”3rd European Conference on Injury Prevention and Safety Promotion” i Budapest, hvor sitet er inkluderet i en workshop om unge og arbejdsulykker.

Konferencen er en stor international begivenhed, som bringer aktører på ulykkesforebyggelsesområdet fra Europa og andre kontinenter sammen for at udveksle, debattere og diskutere de nyeste resultater i forskning, politik og praksis.

Konferencen er arrangeret af EuroSafe, og dens anbefalinger og resultaterne vil få indflydelse på såvel EU kommissionens som WHO's initiativer på området. Formålet er at opmuntre og støtte EU medlemslandene i deres arbejde med at implementere ulykkesforebyggelse, og der er fokus på viden- og erfaringsdeling samt hvordan vellykkede strategier kan implementeres i praksis.

De 300 deltagende politikere, embedsmænd og organisationsfolk fra hele Europa får lejlighed til at deltage i i alt 16 workshops. ”Unge og arbejdsulykker” er titlen på en af dem, her behandles det store problem, at så mange unge kommer til skade ved arbejdsulykker, samt hvordan man får gjort arbejdsmiljø interessant overfor de unge.


Det er en stor ære at være med her, og en ppp om www.ungmedjob.dk er da også udarbejdet og sendt til arrangørerne for længst. Den slutter med at pointere, hvad der er vigtigt, når indsatsen skal lykkes:

- Krav om obligatorisk arbejdsmiljøundervisni ng I lov og læseplan

- En sammenhængende strategi

- Motiverede undervisere

- Dedikerede nøglepersoner

- Inspirerende og spændende undervisningsmateriale (ikke for dyrt)

- Involvering af elever, forældre, lærere, skoleledere og arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet

- Samarbejde mellem undervisere og arbejdsmiljøprofessionelle – på alle niveauer

Besøg Eurosafe's hjemmeside her: http://www.eurosafe.eu.com/

Se mere: