Sitemap Om portalen Om BAR ArbejdsgiverForælderUng
Kursus i
arbejdsmiljøundervisning
Arbejdsmiljø skal integreres i den almindelige undervisning. Derfor tilbyder BAR U&F at holde kurser for lærere, så de bliver bekendt med undervisningsmaterialer, ideer og måder at gribe undervisningen an på. Desuden tilbydes det at planlægge og udføre hele temadage for eleverne.

Kurser tilrettelægges efter jeres behov
Et kursus kan være en del af et længere forløb med fokus på arbejdsmiljø, det kan være et klasselærerkursus for lærere fra en enkelt eller flere skoler, en del af en temadag eller noget helt fjerde. Alt efter hvad der er behov for, kan vi tilrettelægge den mødeform, der passer jer bedst.

Der udbydes kurser til både grundskolen og erhvervsuddannelserne. Et kursus kan handle om arbejdsmiljø i hele skoleforløbet, men kan også målrettes specifikke aldersgrupper.

Indholdet kan være af teoretisk karakter – metodiske og didaktiske overvejelser samt formidling af arbejdsmiljøfaglig viden. Det kan også være mere praksisorienteret med gennemgang af konkrete materialer og undervisningsforløb, f.eks. "Ar & Mi på tur" og "Ny i job".

Eksempler på tidligere afholdte kurser
Senest har BAR U & F stået for indlæg på et klasselærerkusus i UU Køge afholdt i Greve i september i år. Klasselærere fra forskellige skoler blev introduceret til troldebørnene Ar og Mi og brug af Troldekufferten, som henvender sig til indskolingstrinnet.

I foråret havde 8. klasserne på en skole i Slagelse temauge. Her var en af dagene afsat til arbejds-og undervisningsmiljø. Dagen bød på mange forskellige arbejdsmiljøfaglige temaer. Der var oplæg, som bygger på erfaringerne fra ENETOSH og Ad Risk-projekterne om risikohåndtering og unges risikovillighed. Også materialesættet "Ny i job" blev brugt. Her kom eleverne på arbejde i workshops, ved computeren og til fællesvisning af filmklip med efterfølgende diskussion.
Læs evt. mere om materialet Ny i job på www.ungmedjob.dk

Det er nemt at bestille et kursus
Skriv, ring eller mail til:
Susanne Ulk
Bar U&F
Arbejdsmiljøsekretariatet
Studiestræde 3, 2.sal
1455 København K

Tlf: 2090 6817
Mail: