Sitemap Om portalen Om BAR ForælderUnderviserUng
Arbejdstid 13-15 år

Disse arbejdstidsregler gælder for alle 13-15 årige. Samme regler gælder for unge over 15, hvis de stadig er undervisningspligtige.

Den daglige arbejdstid må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Når den daglige arbejdstid er på 7 timer, skal timerne ligge samlet.

Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger.

Unge, som er omfattet af undervisningspligten, men som har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, må arbejde i op til 8 timer dagligt og 40 timer om ugen. Det samme gælder for unge, som er i erhvervspraktik.

Aften- og natarbejde
Unge, som er 13-15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00.

Ferie
Unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal så vidt muligt have en hel arbejdsfri periode i løbet af skolesommerferien.

Se mere: